Årsberetning – lokalrådet for Nybøl og Stenderup 22. februar 2024 Lokalrådet konstituerede sig efter generalforsamlingen sidste år således: formand Lisy Soll – næstformand Michelle Damm - kasserer Johan Philipsen – sekretær Nana Rask – medlemmer Thomas Bertelsen og Nena Bøhnke-Skøtt. Vi har holdt syv møder fordelt på året. Desuden har enkelte af os deltaget i landsbytopmøde, nytårskur og folkemøde alt afhængig af tid, lyst og overskud. Der var affaldsindsamling den 2 april med et vældig godt fremmøde. Jeg kan afsløre, at næste affaldsindsamling er den 7. april, hvis man vil ha sat kryds i kalenderen. Det vil selvfølgelig også blive annonceret i Nybøllen og facebookside ligesom vi vil gøre brug af Brugsens infotavle. Sct Hans aften måtte desværre aflyses med kort varsel pga tørke og dermed forbunden brandfare Også den sædvanlige juletræstænding den 3. december var vi involveret i. Vi overvejer til næste år at sørge for nyt og andet pynt til træet. Landsbybussen blev forsøgt flyttet til Nybøl fra den 8. januar. Desværre blev den ikke brugt nok til at det kunne løbe rundt, så i september ophørte aftalen med landsbybussen. Pr 1. marts ophørte kontrakten med Skov- og naturstyrelsen om Nøffelskoven. Vi var blevet bedt om at nedlægge indgangsportalen ved V.K.Hansensvej da man mente, den var rådden. Den er nu nedlagt, men vi har bevaret skiltet som er sat op lige til højre ved indgangen De gamle badebroer, som vi havde købt, har vist sig at blive en for bekostelig affære og også arbejdsmæssigt for tung, så nu forsøger vi at få dem afsat til anden side. Vi har allieret os med landdistrikts koordinator, Connie, som vil høre de andre landsbyråd i kommunen om nogen er interesserede. I stedet har Nana og Thomas søgt forskellige puljer til opførelse af en ny badebro. Parkourbane anlægget forsøger vi efter bedste evne at holde nogenlunde fri for ukrudt i højbedene ligesom Thomas indimellem slår græsset. Træet ved rundbænken, som knækkede (på mystisk vis) er blevet erstattet. Vi så gerne, at det blev benyttet noget mere I foråret fik lokalrådet en henvendelse fra Dansk Artilleriafdeling vedr markering af slaget ved Nybøl i 1848. Vores opgave skulle være at gøre reklame for arrangementet i Nybøllen og på facebook Der blev således den 28. maj afholdt en mindehøjtidelighed ved kirken efterfulgt af demonstration af deres store køretøjer/kampvogne på parkeringspladsen ved klubhuset og desuden et mindre arrangement ved Nybøl Mølle Hjertestarteren ved spejderhytten har fået et nyt skab i januar I august fik vi en ny suppleant i lokalrådet, Simon Weiland, som stiller sig til rådighed for os Vi arbejder på: - at få lavet en velkomstpjece/-pakke til nytilflyttere til Nybøl og Stenderup. Det er et større arbejde, dels at få involveret de lokale erhvervsdrivende, som måtte være interesserede i en sådan promovering og dels at sikre, at ALLE nytilflyttere får en sådan velkomst. - at få sat et muldtoilet op i Nøffelskoven. Det er kommet mig for øre, at kommunen har købt et antal muldtoiletter, som bare venter på at blive sat op. Det er dog efter sigende et større arbejde at få godkendelser i hus. Men jeg har henvendt mig til Skov og naturstyrelsen, som jo nu står for skoven. De vil tage det op i deres ”gennemgang af arealerne” - dog regner de ikke med, at det bliver på denne side af sommeren.